Sådan bliver det okay at stå foran kameraet - 3 enkle metoder.
For rigtig mange mennesker kan det føles sårbart, akavet, grænseoverskridende eller ubehageligt at stå foran kameraet og se sig selv på billeder og video.
Jeg kender godt den følelse.
For hånden på hjertet. Selvom jeg er branding fotograf, så har jeg det allerbedst bag kameraet (ikke foran).
MEN jeg har fundet nogle enkle metoder til at få det til at føles okay at stå foran kameraet alligevel.
... OG de metoder vil jeg selvfølgelig rigtig gerne dele med dig!
Metoderne bruger jeg selv både, når jeg tager billeder af folk samt når jeg selv står foran kameraet og laver billeder og video til min egen online markedsføring.
Jo mere du bruger metoderne og gør det, jo nemmere bliver det.
Derfor et kærligt lille skub fra mig til dig om, at bruge dig selv på billeder og video i din online markedsføring, så flere drømmekunder lærer dig at kende og får tillid til at købe dine ydelser og produkter.
Jeg hepper på dig.
De bedste hilsner fra
Karina